Første blogindlæg… Med hummer selvfølgelig

Hummer og laksetatar med fennikelmayo, rugbrød og ørredrogn.

Dette er en af de retter jeg altid vender tilbage til, og den kan varieres nærmest i det uendelige alt efter anledning og ambitions niveau. Dette er udgaven der også taler til det visuelle og blev serveret da et vennepar var fordi til en gang god mad med efterfølgende cocktails på Oak Room på Nørrebro. Men tataren gør det også fantastisk ovenpå en skive ristet rugbrød som en lille hapser eller en hors  d´oeuvre. Har blandt andet serveret den for over 50 mennesker til min 30-års fødselsdag for et par år siden.

4 personer

2 kogte hummere

100g rå laks (Sushi kvalitet selvfølgelig, dvs. at det har været en tur i fryseren i 24 timer)

100g koldrøget laks i tynde skiver

1 lille rødløg

2spsk kapers

1 tomat

Et bundt hakket dild

½dl fløde

2spsk mayo

½ tsk dijonsennep

Citronsaft

Salt og peber

Til anretningen:

Ørredrogn, ristet rugbrød i meget tynde skiver, brøndkarse og fennikelmayo (se opskrift nederst).

Jeg starter altid med dressingen som består af letpisket fløde som blandes med mayo´en, sennepen, dilden, citron saften. Det røres let sammen og smages til med salt og peber.  Jeg kan godt li at den er lidt fed, men også med en smule kant fra syren i citronsaften.

Del hummeren på langs så du får 4 halve haler. (Husk at fjerne tarmen i ryggen). Knus kløerne med noget tungt, f.eks en hammer, en morter eller bagsiden af en stor kniv. Det er lige meget om kloen kommer hel ud, da den skal hakkes fint. Hak kløerne, den rå laks, kapers, løget og tomaten fint og bland det sammen med dressingen. Det er ikke sikkert at du skal bruge al dressingen da denne næsten kun bruges til at binde de hakkede ingredienser sammen. Føl og smag dig frem.

Smør 4 ramekiner eller nogle andre små skåle med en smule olie, og fór siderne med den røgede laks. Fyld dem op med hummerblandingen og pres det godt sammen så det kan holde formen når du vender dem ud senere. Du kan nu stille dem i køleskabet til de skal anrettes.

Lige inden anretning ristes de fire haler hurtigt på en varm pande i en anelse olie. Vend tataren ud på tallerkenen, pynt med ørredrogn, en tyndt skåret skive ristet rugbrød, brøndkarse, fennikel mayonnaise og lidt dild hvis du har mere.

Fennikel mayonnaise:

2dl smagsneutral olie, f.eks solsikke olie

½ grofthakket fennikel

1 spsk fennikelfrø

5 hele stjerneanis

1 æggeblomme

1 tsk dijonsennep

1 tsk citronsaft

Salt og peber

Kog den hakkede fennikel, frøene og stjerneanis i olie ved svag varme i en til 2 timer, så olien får en mild smag of lakrids. Stil den væk indtil den har stuetemperatur. Husk også at tage de øvrige ingredienser ud nu, så skiller mayo´en ikke så let når den røres sammen. Når olien er kølet helt af starter du med at piske blommerne, sennepen og citronsaften sammen. Jeg bruger altid en stavblender med piskeris, så tager det sekunder at lave en fantastisk mayo. Når blomme er let tyknet en anelse piskes olien langsomt i. Hvis du pisker i hånden så start med et par dråber, men hvis du bruger el-værktøj kan du godt gå lidt hårdere til den med olien fra starten. Pisk olie i til du synes du har en passende konsistens, jo mere du pisker i jo tykkere og jo mere kompakt bliver den. Jeg foretrækker en lidt lettere mayo så 2 dl olie er måske lige i overkanten. Slut af med at smage din fennikel-mayo til med salt, peber og evt. lidt mere citron.

Tips & Tricks:

Smid for guds skyld ikke skallerne ud, men rens dem godt og smid dem i fryseren til næste gang du skal lave en lækker hummerbisque. Der skal nok komme en opskrift på min udgave på et senere tidspunkt……

Reklamer
Tagged with: , , , ,
Lagt i Forret, Skaldyr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: