Min bedste Canapé – hvad er din?

Jeg elsker canapéer, de er så hyggelige og utrolig lækre – og så er det jo lidt hyggeligt at spise med fingrene. For 14 dage siden havde jeg 6 drenge til fødselsdagsmiddag, og aftenen blev indledt med 3 små canapéer – Foie Gras Mousse med Brombær, Balsamico og Rugbrød, Græskarpuré, Syltet Græskar, Græskarkerner og Olivenolie, og slutteligt en Grov Tatar på Brioche med Vagtel Spejlæg. Sidstnævnte var klart min favorit selvom græskarbidden også var meget lækker.

Grov Tatar på Brioche med Vagtel Spejlæg:

Inderlår – Okse eller Kalv

Estragon

Sennep

Cornichoner

Persille

Kapers

Salt

Olivenolie

 

Vagtelæg

 

Brioche:

Fordej:

1 ¼ del vand – 20g gær – 250g hvedemel

Opløs gæren i det kolde vand, og udrør melet heri. Sæt på køl i 12 timer.

Briochedej:

1 dl mælk – 750g hvedemel – 10g salt – 4 æg – 300g blødt smør – 100g sukker – 1 pisket æg til pensling.

 

Tag fordejen ud et par timer inden den skal bruges. I en anden skål blandes mælk, mel, salt og æg, dette æltes godt. Det bløde smør æltes i indtil dejen er glat, og sukkeret æltes i. Slutteligt æltes fordejen i briochedejen. Dejen hæves på køkkenbordet i 2 timer- Dejen slås ned, og formes til enten boller, eller et helt fladt brød som jeg gjorde. Bollerne/brødet skal nu hæve til dobbelt størrelse for det pensles med æg og bages ved 220°C. Bagetiden afhænger selvfølgelig af om det er et brød eller boller. Boller skal bage ca 10-12 minutter, mens et brød skal have mere. Lad det køle helt af. Det gør ikke noget hvis brødet laves dagen i forvejen.

 

Udstik skiver af ca. 2cm tykkelse med den udstikker du gerne vil samle dit ”Tatartårn” med. Rist det gyldent på en pande.

 

Hak estragon, cornichoner, kapers og persille fint, mens kød skære i tern af ca. 3mm. Jeg kan bedst lide en grov tatar, men hvis du hellere vil have en fin, hakkes selvfølgelig bare mere. Rør ingredienserne til tataren sammen og smag til. Lav små spejlæg af vagtelæggene, og udstik den efterfølgende med samme udstikker som brugt til brødet. Saml tårnet med udstikkeren, og server straks.

Det er vigtigt at tataren laves umiddelbart inden servering, for ellers oxiderer kødet og liver gråt og kedeligt.

 

Dette er en af mine yndlings canapéer, hvad er din? Er på udkig efter inputs, da jeg skal servere ca. 80stk til min kærestes og mit bryllup til maj.

Advertisements
Tagged with: , , , , , ,
Lagt i Dyr på fire ben, Snacks
One comment on “Min bedste Canapé – hvad er din?
  1. Sofie siger:

    Min bedste Canapé eller tappas ret er nok finger food med din bedste Canapé ser rigtig godt ud Mange tak for inspiration til tappas. jeg er vil med din opskrift på Briochedej den smager vildt godt TAK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: